Før du køber en gaming-PC
Her er nogle ting, der er gode at tænke over, før du lægger penge i en ny PC.
1. Hvad er formålet?
Skal PC’en bruges til e-sportsspil, tunge AAA-spil, skole, streaming eller lidt af det hele? Det betyder meget for, hvordan pengene skal fordeles mellem CPU, GPU og skærm.
2. Hvilken skærm har du?
Hvis du har en 60 Hz skærm, giver det ikke mening at betale ekstra for en PC, der kan levere 300 FPS, før du opgraderer skærmen. Omvendt: har du 144 Hz eller 240 Hz, er det ærgerligt, hvis PC’en ikke kan følge med.
3. Budget og forventninger
Der er stor forskel på, hvad man kan for 3.000 kr og for 10.000 kr. Jeg hjælper dig gerne med at matche dit budget til realistiske forventninger.
4. Skal den kunne opgraderes?
En PC kan bygges, så den er nem at opgradere senere (mere RAM, bedre grafikkort, ekstra SSD). Det kan være klogt at tænke ind, hvis budgettet er stramt nu.
5. Støj og strømforbrug
En kraftig PC kan også laves stille, hvis man prioriterer gode blæsere og en ordentlig køleløsning. Strømforbrug kan også være noget, forældre går op i – især hvis PC’en står tændt længe hver dag.
6. Købe færdig PC eller custom?
Færdigbyggede PC’er fra butik kan være nemme, men ikke altid det bedste køb. Med en custom PC får du typisk bedre dele for pengene og mindre “fyld-ting”.
Er du i tvivl om, hvad der giver mest mening for dig? Skriv eller ring – så ser vi på det